Leo tager hest på i The Revenant …
The Revenant har allerede vundet Golden Globes for årets bedste film, årets bedste instruktør og årets bedste hovedrolle. Lur mig om den ikke også kommer til at tage godt for sig af de 12 Oscarstatuetter, som den er blevet nomineret til ved Academy Awards her om små fem uger. Leonardo DeCaprio spiller intet mindre end sublimt som den hårdt prøvede pelsjæger Glass og i den ligeså imponerede birolle som den noget moralsk anløbne Fritzgerald ser vi Tom Hardy. Begge bør få en Oscar for deres præstationer. Hvis Leo ikke får sin første Oscar for den her film, ja så er han åbenbart forbandet i Oscarsammenhæng, og så får han aldrig en af de gyldne statuetter … nu må og skal det simpelthen være hans tur!
Vi befinder os i det, bogstaveligt talt, vilde vesten i 1820, hvor vi bliver kastet ind i handlingen, da Glass og en større gruppe pelsjægere er ved at gøre sig klar til at laste deres bjørneskind på en flodpram og bevæge sig fra vildmarken tilbage til civilisationen. Gruppen bliver angrebet af en indianerstamme, som godt vil have fat på pelsjægernes skind. Alt er kaos, blodet sprøjter, afhuggede lemmer flyver gennem luften og både indianere og pelsjægere dør på stribe. Brutalt, men samtidig lækkert filmet. Det lykkedes en lille gruppe af pelsjægerne, med Glass, Fitzgerald og Captain Henry (også flot spillet af Domhnall Gleeson) i spidsen, at at slippe væk i flodprammen med nogen af skindene. Men deres problemer er kun lige begyndt! Jeg skal naturligvis ikke gå i dybden med den videre handling her, men der er tale om relativt simpel protagonist vs. antagonist historie med hævn på toppen. En bjørnemor som i forsøget på at beskytte sin unge, kommer til at baske lidt til Glass, spiller derfor også en central rolle for historien i The Revenant, som i øvrigt er bygget på virkelige begivenheder.
The Revenant er filmet afsindigt flot. Næsten alle kamerabevægelser foregår i slow-motion, selv ved de mere actionprægede sekvenser. Kameraet følger ofte Glass i lange takes, blødt og nærmest kælent ser vi næsten det samme som Glass, nogen gange lidt før ham nogen gange lidt efter ham, lidt ligesom i Birdman som jo så også er lavet af Alejandro González Iñárritu, som så altså kan blive den første instruktør ever, der vinder en Oscar som bedste instruktør to år i træk … og det bør han gøre. Natursecenerierne i The Revenant er et kapitel for sig. Imponerende flot, ofte med kameraet pegende skråt op mod trætoppene og himlen, og alle optagelser er lavet uden brug af kunstigt lys. Iñárritu insterede på dette, samt at optagelserne skulle foregå on location, om jeg så må sige. Så optagelserne strakte sig over mange måneder, i temperaturer på ned til minus 40 grader i både det nordligste USA samt i det sydligste Argentina. Manden bag kameraet, Emmanuel Lubezki (som også filmede Birdman, bør også få en Oscar for det eminente kameraarbejde. Lyden understøtter billederne eminent uden på noget tidspunkt at blive påtrængende. Både lyd og billede passer perfekt til Imperials digtale Bacho-projektor, det store lærrede og Dolby Atmos lydsystem.
The Revenant varer 158 minutter, men det er ikke et sekund for meget. Filmen er barsk, realistisk og der er tilpas god tid til at nyde de fantastiske scener … og det bliver ALDRIG for kedeligt, for meget eller for dvælende. Og der er stjerneskuddet som pludselig dukker op på himlen. Et rigtigt et af slagsen. Godt ser det ud, selv om det vel strengt taget ikke har noget med filmen i øvrigt at gøre! Som jeg har nævnt tidligere, så kan de spansktalende instruktører, Iñárritu, Damián Zifrón (Wild Tales), Alberto Rodríguez (Marshland), J.A. Bayone (The Orphanage) og Guillermo del Toro (Pan’s Lybyrinth) for bare at nævne en håndfuld, kan sgu noget med det filmmedie, som kun få andre kan her i 2000-tallet. De kan både lave sjove, sorte, dramatiske, mystiske, anderledes og voldsomme film. Ja, sågar film som kører på grænsen af det overnaturlige mestrer de som få andre instruktører i disse år.
Vi tre der var inde og se “The Revenant” i Imperial i lørdags, var enige om at filmen var meget langt fra at være regúlaar. Og efter at havde vendt filmen med mig selv i et døgns tid, må jeg medgive at vi er meget tæt på at have med et mesterværk at gøre her! Alt det fører jo frem til at jeg for anden gang i denne kalendermåned må gribe dybt i posen med stjerner …The Revenant får seks stjerneskud.
Læse mere om The Revenant på IMDb.
Fin anmeldelse, og flot skrevet. Dejligt at opleve en film som er langt regulaar?