Flugten til Sverige

(Across the Waters)

Fuglene over Sundet foregår i oktober 1943, på det tidspunkt hvor den danske regering har droppet deres samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt, og derfor har gjort de danske jøder til jaget vildt. Jazzmusikeren Arne Itkin, mener til at begynde med at han og hans familie er sikre nok i København, selvom hans kone Miriam gerne vil flygte. Først en nat, da nazisterne er på vej ind i deres opgang, må familen Itkin flygte over hals og hoved. Først er planen at de vil drage mod Dragør. Men da venlige sjæle fortæller dem at Dragør allerede er oversvømmet af nazister, vælger de at søge mod Gilleleje i stedet for. Denne tur er væsentligt længere, og dermed farligere for familien Itkin.

Flugten foregår til fods, med bil, i tog og sågar, i robåd. Et par gange er den lille familie ved at blive opdaget, men de undgår med nød og næppe at blive taget af Tysken. Undervejs møder de andre jødiske familier, som er i samme situation som dem selv. Nogle af disse er så desparate, at de forsøger at stjæle fra Arne, thi de ved godt at de skal betale for turen over sundet til Sverige. Først da de nærmer sig Gilleleje, og familien bliver skilt fra hinanden samt støder på falske venner, gode præster, lettere pengegriske fiskerkutterkaptajner og andre personager, begynder deres problemer for alvor …

Fuglene over Sundet, fortæller om en side af den danske histore, som burde være kendt af de fleste voksne mennesker. Derimod er der givetvis mange fra den historieløse ungdom, som ikke kender den. De skal naturligvis tage ind og se filmen. Om de rent faktisk gør det, er nok mere en tvivlsomt, thi filmen ligner noget af en discountvare. Det gælder sådan set både det filmiske, lyden, locations og skuespillet. Det er megaærgerligt! Havde budgettet været lidt større, havde instruktøreren havde haft lidt større ambitioner og/eller evner og havde skuespillerne udvist lidt større entusiasme, kunne vi have siddet med en film som kunne være nået ud til et langt større publikum. Det skal i den forbindelse nævnes, at jeg hverken kender noget til filmens budget eller filmens instruktør, Nicolo Donato.

Som antydet ovenfor, mener jeg ikke rigtigt at der er nogen i castet der for alvor performer. David Dencik, som har været god i langt det meste jeg har set ham i, herunder Der Kommer En Dag, fejler fælt. Hans forsøg på at tale jødisk-dansk anno 1943, lyder som en dårlig parodi på en Morten Korch-film. Præsten i Gilleleje, som spilles af Lars Brygmann, lyder som om han ikke helt har fattet, at han i det her tilfælde ikke er med i en komedie. Nicolas Bro overbeviser heller ikke nogen som den pengegriske kaptajn, men virker bare fad og kedelig. Danica Curcic, som spillede glimrende som den voksne Kimmie i Fasandræberne, står også alt for grå og sløret i den her film.

Jeg går ud fra at instruktøreren gerne har villet give filmen et fortættet, råt og barskt look. Desværre kommer det voldsomme misbrug af “ryste-cam”, de næsten konstante close-ups samt de slørede billeder, blot til at virke belastende … voldsomt belastende faktisk. Lydtapetet (musikken er det vel) som kører næsten konstant i baggrunden, kommer lynhurtigt til virke mere enerverende og irriterende, end egentlig handlingsunderstøttende. Instruktøren har rent faktisk lavet en god film, har jeg ladet mig fortælle, Broderskab fra 2009, som jeg ikke har fået set. Så han kan åbenbart godt! Men han kunne godt, i det her tilfælde, have haft brug for en, der kunne have hjulpet ham med at få strammet historien op.

Nu er jeg ikke dialektspecialist, så langt fra! Men jeg synes at de dialekter, man forsøger sig med i den her film, svinger rundt på må og få, om jeg så må sige. Det bringer mig så frem til mit “store” spørgsmål? Hvor i Danmark skal den danske SS’er, og filmens dummeste svin, Hans Vilhelm (Kristian Høgh Jeppesen) forestille sig at komme fra? Jeg kan ikke fange det. I mine ører lyder det bare “mærkeligt”.

Fuglene over Sundet er desværre en af de svageste i den lange række af danske film, der er kommet i de senere år, som handler om anden verdenskrig. Historien om jødernes flugt til Sverige er velkendt stor for mig, og jeg synes ikke rigtigt Fuglene over Sundet tilføjer noget nyt til historen. Kun det med at de flygtende måtte betale mellem 20 og 30.000 kroner (i 2016-kroner), per person, for at blive sejlet det korte tur over sundet, var egentlig nyt for mig. Jeg ville så gerne have været vild med filmen, men endte desværre med at sidde noget skuffet tilbage! Fuglene over Sundet får 3 stjerner.

Læs mere om Fuglene over Sundet på IMDb.