Ginger Rogers og Fred Astaire anno 2017?

La La Land går lige på og hårdt med sang og dans fra første sekund. Det foregår i en bilkø på en motorvej i L.A. Her finder en tilfældig kvinde det, ud af den blå luft, betimeligt at stige ud af sin bil og begynde at synge og danse på og omkring bilerne. Flere af de andre billister i køen er med på løjerne. Naturligvis absurd urealistisk, men så er stilen ligesom lagt. Scenen er lavet så det ser ud som den der filmet i et take, hvilket et par goofs ret tydeligt viser at den ikke er. Men sjovt ser det da ud. I slutningen af scenen møder vi de to hovedpersoner, Sebastian og Mia. Et kort møde, hvor de ikke just udviser sympati for hinanden, men det kommer de senere til at gøre!

I første akt “vinter” møder vi Mia, en ung og håbefuld skuespillerinde, og Sebastian som spiller klaver og drømmer om at åbne sin egen jazzklub. Begge to er uden den store succes. Mia arbejder som barista på den lokale café, mens hun går til et utal af auditions, uden at få en rolle. Sebastian arbejder som hyggepianist i den lokale restaurant, et arbejde som ikke giver ham lov til at udfolde sit talent. Netop da de to mødes for anden gang, er de begge to ret så langt nede i kulkælderen. Efter en sang og en dans i Griffith Park, tæt ved observatoriet, går der ikke ret længe før end de bliver forelskede i hinanden, og andet akt “forår”, kan tage sin begyndelsen …

I det første 1½ akt er der flere scener, fx. en scene hvor Mia forbereder sig til at tage til fest med sine room mates, som er optaget og klippet så det giver mindelser om Birdman or (The Unexpected Virtue of Ignorance). Altså lange takes uden synlige klip, meget tæt og in-your-face-klipning samt det der med at kameraet følger skuespilleren i fokus nærmest ubønhørligt tæt. Det er toplækkert lavet. Iñárritu og Lubezki (Birdman or (The Unexpected Virtue of Ignorance) og The Revenant) har ikke levet forgæves 🙂 Desværre er det som om at stilen ikke holder helt igennem hele filmen, hvilket er lidt ærgerligt. Dog er jeg temmelig sikker på, at La La Land får Oscaren får både filmarbejdet samt klipning her i nat alligevel.

Nu vi er ved Oscar, så lur mig om ikke Emma Stone og Ryan Gosling får Oscaren for henholdsvis bedste kvindelige og mandlige hovedrolle. De gør det helt sikkert godt begge to, selv om der måske godt kunne arbejdes lidt med deres sangstemmer? Og sprøde ser de jo begge to ud. Instruktøren Damien Chazelle, som vi vist primært kender Whiplash, som han fik tre Oscars for, for to år siden, får vel også Oscaren for bedste instruktør og/eller bedste film, selv om jeg bestemt ikke mener at han fortjener den i begge kategorier. Men vi snakker en musical der foregår i Hollywood og samtidig er lavet for “ingen penge”. Den slags æder Oscarjuryen råt 🙂

Musikken i La La Land er generelt god. Specielt den som Sebastian og Keiths band “The Messenger” spiller er kanon. Det skal så her indskydes, at Keith spilles af John Legend, så her har vi at gøre med en pro. De andre skuespillere er efter min vurdering ikke trænede sangere, så deres udgydelser er af noget svingende kvalitet. Det er på en måde med til at give filmen et stænk af autencitet. Det samme kan siges om dansen, som på ingen måde når Rogers og Astaire til sokkeholderne. Egentlig har jeg det lidt dobbelt med det. På den ene side føler jeg, at det at vi ikke har med professionelle dansere og sangere at gøre, giver filmen lidt ironisk distance og humor. På den anden side, er det også fedt at se, når dans bliver udført af professionelle, som det fx. var tilfældet i Moulin Rouge.

En ting jeg finder belastende ved La La Land er brugen af temamelodien. Men hører en snas af den igen og igen gennem hele filmen. Jeg ved godt at det er et trick som bliver brugt meget i musicals, som fx. “Cats” og “Les Misérables”. Mig irriterer det grænseløst, når jeg hører samme musiksnas, med enkelte variationer, for 117. gang indenfor to timer …

La La Land lægger rigtigt godt fra land, falder noget sammen i 2. og 3. akt og redder sig nogenlunde i land igen i 4. akt. Jeg bliver næppe nogensinde den store musicalconnoisseur, men jeg var da rimeligt begejstret for Moulin Rouge og Romeo+Juliet, hvilket dybest set nok mest skyldtes Baz Luhrmanns noget anderledes tilgang til genren. Anyways, jeg føler nu at jeg er ved at være klar til Oscar Night her om 8 timer. Og jeg glæder mig allerede, som et barn glæder sig til juleaften 🙂 La La Land får fire stjerner.

Læs mere om La La Land på IMDb.