Don’t Look Down

Jeg gik helt i stå, på grund af heden, under nedfældningen af denne anmeldelse af Skyscraper. Så det bliver en af de korte af slagsen, jeg har alligevel glemt det meste af filmen nu, den var sandt for dyden heller ikke ligefrem mindeværdig. Vi så den i NFB Field’s til et særligt Level 7-arrangement. Lyden var da også høj, men på ingen måde ekstremt høj. Til gengæld var vi efter filmen noget fortørnede over det kolossale svineri, som en gruppe (cirka 10) etniske danske teenagere, efterlod sig ved sofarækken, hvor vi også sad. Der lå simpelthen en bjerg af popcorn, slikposer og andet skrald og flød på gulvet omkring deres sæder. Deres forældre har fandeme ikke løftet opdragelsesbyrden særligt godt (der var tale om sidste forestilling i Field’s på premieredagen).

Will Sawyer (The Rock) er en tidligere G.I. som har fået en krigsskade. Han arbejder nu som sikkerhedskonsulent med speciale i højhuse. Han får til opgave at sikkerhedscleare Honk Kongs (var det Honk Kong?) nyeste skyscraper “The Pearl”. Hans kone (Neve Cambell) og deres to børn er med på turen. Den “skandinaviske” bandit, spillet af danske Roland Møller (Under Sandet, Atomic Blonde) med det typiske nordiske navn Kores Botha, har en plan som vil give en masse penge på hans konto samtidig med at han vil gøre det helvedes hedt for The Rock …

Skyscraper – “Jeg genopbygger!” … sagde han virkelig det?

Skyscraper prøver vist på at være lidt af en moderne kombinationsudgave af Die Hard og The Towering Inferno. Den fejler i begge dele af den kombi. Den kører simpelthen for meget på rygraden. Der er da nogle meget fede scener der i højden, men ikke rigtigt noget vi ikke har set før.

Dwayne “The Rock” Johnson er god for et par tunge slag, hvor han kan få flashet sin fine fysik og luftet sine pinligt ringe one-liners. Roland Møller, som tilsyneladende er lige så bad i virkeligheden, som han er i de film han er med, giver i denne film den ringeste performance jeg til dato har set fra hans side. Neve Cambell er totalt intetsigende … hun er vel for alvor en slukket stjerne efterhånden.

Instruktøren Rawson Marshall Thurber, har jeg vist kun set et film fra før; nemlig Dodgeball: A True Underdog Story, med Vince Vaughn, Ben Stiller, Chuck Norris, William Shatner, David Hasselhoff og … Lance Armstrong i hovedrollerne. En lidt sær, men dog mildt underholdende film fra 2004. Måske han har gabt over for meget med Skyscraper, i hvert tilfælde

Det bedste ved Skyscraper, er at man rent faktisk kan se hvad der sker når de slås. Billede og lyd er temmelig metervareagtigt. Selv det der sker i perlen i toppen af The Pearl, kunne man have fået en del mere ud af, ved dygtigt brug af VFX og musik. Nu sidder man bare og  funderer over hvad det hele egentlig skal gøre godt for i den perle …

Konklusion – Skyscraper

En temmelig standard samlebånds hovedet-under-armen popcorn actionfilm, men så heller ikke mere. Tre sløvt funklende stjerner kan det blive til! En for The Rock, han er altid sej, selvom filmen ikke er. En for Roland Møller … med samme begrundelse. Og så en for at man rent faktisk kan se hvad der sker under nævekampene.

Læs mere om Skyscraper på IMDb.