I won’t be back …

Terminator – Dark Fate er så fortsættelsen på Terminator 2 – Judgment Day fra 1992. Altså vi skal se bort fra Terminator 3 – Rise of the Machines, Terminator Salvation og Terminator Genisys … da disse har fundet sted i et parallelt univers (sådan cirka) og James Cameron til gerne have sagaen tilbage på sporet … hans spor. Premieredagen er havde ikke just budt på overstrømmende anmeldelser, men vi holdt fast i vores plan om at se filmen. Der var godt nok heller ikke mange publikummer i Imperial denne torsdag, til den sene forestilling. Heldigvis havde vi fået gode bøffer på Asador samt lækre cocktails hos Curfew før filmen, så vi var klar til at tage imod hvad Arnold og venner havde at byde på 🙂

Tyve år efter hændelserne i Terminator 2 – Judgment Day, dukker en ny Terminator (model Rev-9) og en forbedret supersoldat (Grace) op i Mexico City. De jagter den unge og uvidende Dani … Terminatoren for at udradere Dani, Grace for at redde hende, thi det er Dani der på sigt skal redde menneskeheden i deres kamp mod maskinerne. Rev-9-modellen er en videreudvikling af T-1000-modellen fra Terminator 2 – Judgment Day … altså noget flydende metalagtig substans, denne gang kombineret med en form for et endoskelet. Det giver ikke helt mening, heller ikke efter at have set filmen. Heldigvis dukker Sarah Conner op, vredere end nogen sinde før, og sammen med Dani og Grace prøver de at finde frem til en måde hvorpå de kan smadre Rev-9 … samtidig med at de prøver at finde frem til personen der har sendt SMS’er til Sarah 🙂

Terminator – Dark Fate – the king of one-liners …

Der er sandt for dyden ikke meget nyt under solen i denne sjette Terminator udgave. Vi har ligesom set det hele før, og hørt alle Arnolds one-liners før. Egentlig starter det hele ganske fint, specielt når vi møder Sarah Conner første gang. Lige præcis der føler man sig helt hjemme igen, på den næsten overdrevent nostalgiske måde, thi hun har godt nok været savnet. Men herefter går det ned ad bakke, med et lille højdepunkt, da vores trio finder Carl og får at vide hvad han har fået tiden til at gå med i de sidste 20 års tid.

Cast & Crew

Sarah (Linda Hamilton) fungerer, efter næsten 30 års pause fra rollen, forbavsende godt som den, på alle tænkelige måder, rå Terminatorjæger! Carl (Arnold Schwarzenegger) spiller på den enestemåde han kan. Det virker da OK, men er efterhånden MEGET gammelt … hans one-liners er efterhånden lige så tidslidte som det fineste rispapir. Skuespillerne bag Grace, Dani og Rev-9 slår mig ikke rigtigt som værende stjernefrø in spe. 

James Cameron har ikke instrueret Terminator – Dark Fate, det har Tim Miller, manden bag Deadpool. Dog har James Cameron sat sit store fed fingeraftryk på filmen, qua at han har været med til at skrive historien og også har været med til at instruere.

Billede & Lyd

Actionsekvensererne er fine nok, der er blot for få af dem … og der er for langt mellem dem. Det generelle film- og klipningsarbejde er liidt standardagtigt og medvirker på ingen måde til at forøge spændingen. Lyden og musikken i filmen er så at sige standard terminatorlyd og terminatortemamusik. Men føler sig tryg … og på absolut igen måde det fjerneste udfordret!

Konklusion – terminator – Dark fate

Det er jo meget rart med lidt underspillet girlpower. Og det er også fedt at se Linda Hamilton igen. Hun ser ud til at ældes som fornuftige mennesker gør, altså uden at sprøjte fjæset fuld af Botox. Tanken var vist at Cameron vill starte en ny trilogi. Det kommer næppe til at ske. I stedet for bør han se de om afslutningen på den oprindelige Terminator-trilogi, og så stoppe pinen nu, og prøve at finde på noget nyt 🙂 Terminator – Dark Fate får tre sådan rimeligt fornuftige stjerner.

Læs mere om Terminator – Dark Fate på IMDb.