Memories of Murder
THE DOCUMENTS NEVER LIE …
Årets tredje film i biografen var Memories of Murder (Salinui chueok), som vi så sammen med kun to andre publikummer i Screen 3 i MovieHouse. Både Empire Bio og Grand Teatret havde en væsentlig højere belægningsprocent, så man kan måske konkludere at højkvalitetsfilm ikke er noget der trækker Hellerupboerne af huse. Mystisk, men de er vel mere til tyndbenede danske film der ikke udfordrer de små grå unødigt meget? Eller noget i den stil? 😉
Detektiv Park Doo-man, finder på en gråvejrsdag et kvindelig ude på Lars Tyndskids mark en dag i 1986, et par år før Sydkoreas tigerøkonomi begyndte at vise tænder. Kvinden er blevet voldtaget og dræbt, og hendes tøj er blevet placeret på og omkring liget i en mystisk formation. Park og hans kollegaer, hans chef, samt en forstærkning fra Seoul, kaster sig over sagen, på deres egen særegne måde, alt imens mængden at kvinder, dræbt på præcis samme måde som den første, hober sig op. Altså, de gæve politifolk, der langt ude på landet, er i en kamp mod uret, regnen og de der særlige lytterønsker i lokalradioen om at finde morderen, før end det stikker helt af …
BUT … IS WANKING A CRIME?
Man er ikke i tvivl om at der er manden bag Parasite, Bong Joon Ho, der sidder i instruktørstolen, thi selv om der er tale om ganske anden film og en knapt så færdigbagt version af instruktøren, indeholder den mange af de små finurligheder som Bong er mester udi. Den absurde humor, til tider den næsten falden-på-halen-agtige af slagsen, volden, også den voldsomt blodige af slagsen, de meget sære indfald … ja, det hele er der. Fra den vinkel minder Memories of Murder meget om Parasite. Der er dog en klar forskel, nemlig at denne film er baseret på sag om en virkelig seriemorder og -voldtægtsmand. En sag hvor de sidste brikker først faldt helt på plads i 2019, 33 år efter det første mord fandt sted!
CAST & CREW
Alle politifolkene spiller genialt, også Bongs næsten faste mand i castet, Kang-ho Song. Den ene rolle er mere absurd og vandvittig end den næste, men de gør det konsistent og uden at fortrække en mine. Til tider nærmer deres skuespil sig the three Stooges-niveau (bortset fra at de er fem), uden at det kommer til at virke for bøvet. Jeg er specielt vild med detektiv Seo (Kim Sang-kyung), og de obskure flyvespark han møder enhver mistænkt med … det er så åndssvagt, på den absolut fed måde 🙂
Det er kun den fjerde af Bong Joon Hos film jeg har set. Den første var The Host, som var en anderledes, no surprise, monsterfilm, også den med Kang-ho Song i hovedrollen, og med den let skjulte samfundskritik. Og så var der Snowpiercer, hans amerikanske eventyr og samtidig hans dyreste og svageste film. Og så naturligvis mesterværket Parasite. Disse fire film er absolut seværdige, og meget koreanske … I like it 🙂 Jeg må snart se at få set Mother og Okja!
BILLEDE & LYD
Byen ude på landet, langt fra Seoul, er et af de mest trøstesløse steder man kan forestille sig. Alt er mørkt med mørkt på, og så regner det næsten 24/7. Umiddelbart tænker man at Sydkorea anno 1986, minder en del om Nordkorea anno 2021. Uanset hvad, er det flot og stemningsfuldt filmet. Trøstesløsheden kryber sig simpelthen ind på dig, og man sidder med en fornemmelse af at seriemorderen kan gemme sig, klar til at kaste sig over dig, selv på en åben græsmark, uden nogen gemmesteder! Musikken, udover den skæbnessvangre sang på lokalradioen, der varsler voldtægt og mord, lagde jeg sandt at sige ikke mærke til. Dertil var jeg alt for optaget af handlingen 😉
KONKLUSION – MEMORIES OF MURDER
Memories of Murder er ikke en popcorn-film (ikke at der er det fjerneste galt med action, SciFi, thrillers og andre lignende film). Men den her film kræver lidt mere af publikum end bare at smide sig i sædet og blot åbne øjnene! Magter man sætte de små grå i sving, får man nemlig rigtigt meget tilbage. Bongs næste film rygtes at blive en animeret film. Vi får se hvad han kan få ud af det. Memories of Murder får fem flotte stjerner.
Læs mere om Memories of Murder på IMDb.
5 stjerner er helt på sin plads.