EXCUSE ME, I’M GOING TO GO HOME AND HAVE A HEART ATTACK.

I anledning af at det er over 25 år siden vi så Pulp Fiction første gang, fejrede vi det ved at smutte i Cinemateket og gense filmen i en biografsal for første gang i et kvart århundrede. Som medlem af Cinemateket var det ovenikøbet gratis denne dag. Jeg har ikke tal på hvor mange jeg har set den siden da på TV/Streaming/…, men 25 gange er vel ikke et helt skævt bud.

Desværre havde Sult sommerferielukket til og med dagen efter, så vi kun ikke få Meyers ellers glimrende og yderst fornuftigt prissatte aftenbuffet, der inkluderer vin, vand, øl, lemonade og sågar mousserende vin, så vi måtte nøjes med en Big Kahuna Burger på Café Lille Sult. Den var ikke så ringe endda og den mættede godt!

Handlingen i Pulp Fiction er ret simpel, men det at filmen ikke foregår i kronologisk rækkefølge, gør naturligvis at man lige skal være vågen når man ser den … i hvert tilfælde de første par gange. Og så vil jeg ikke gå så meget mere ind i det rent handlingmæssige aspekt. Thi har du ikke set denne fantastiske film endnu, er du også selv ude om det.

Selv om den kom samme år som The Shawshank Redemption og Forrest Gump, og dermed var oppe mod to andre store film, er det alligevel en skandale at Pulp Fiction kun fik en af de syv Oscar Statuetter den var nomineret til, mens The Shawshank Redemption fik nul af seks og Forrest Gump fik fem ud af tolv. Specielt da, selv om det retrospektivt kan lyde hårdt at sige det, Forrest Gump var den svageste af de tre film.

THAT’S THIRTY MINUTES AWAY. I’LL BE THERE IN TEN.

Pulp Fiction er, sammen med med Kill Bill Vol. 1 og Vol, 2, Inglorious Basterds … og måske Django Unchained – stadig i min top-3/4 over Tarantinos film. Man keder sig ikke, selv efter MANGE gennemsyn, i et eneste sekund af de 155 minutter filmen varer. Samtidig kan man se at Tarantino har raffineret sin stil en anelse, efter hans første, og måske, trods dens mange åbenlyse kvaliteter, næstdårligste film, Reservoir Dogs. Lidt hård udmeldning måske. Men selvom man har lavet ni film som er (meget tæt på at være) mesterværker, er der altid nogle der lige mangler det sidste nøk til at nå gudestatus … om jeg så må sige 🙂

Selv om det naturligvis kan været helt og aldeles ligegyldigt, sidder jeg alligevel stadigvæk, her efter at have set filmen så mange gange, og er ved at dreje mine øjne ud af deres huler, i et, naturligvis forgæves forsøg på at se hvad filmens McGuffin, mappen med det gyldne lys, som Jules og Vincent skal aflevere til Wallace, indeholder 😉

CAST & CREW

Castet i filmen kunne vel næppe sidde mere lige i skabet end det gør. Jeg kunne mere eller mindre remse samtlige der er med i filmen op, uden at nævne en der ikke spiller sublimt godt. Tarantino formår simpelthen at få ALLE skuespillere, fra de største stjerner (som der er mange af i Pulp Fiction) til de mindst biroller, til at yde deres ypperste …

Quentin Tarantino har jo som bekendt lavet ni film som instruktør. Udover det, har han være medinstruktør på fx et par af hans partner in crime, Robert Rodriguez’, film, skrevet manus samt været med som skuespiller i nogle stykker, ud over sine egne. Vi snakker om film som True Romance, Desperado, From Dusk Till Dawn og Sin City. Alle film som har fået et drys af Tarantinos magiske tryllestøv og som alle hører til på øverste hylde.

BILLEDE & LYD

Et sted hvor man, synes jeg, godt kan se at Pulp Fiction er blevet 27 år gammel, er ved klipningen. Altså, nu ved jeg godt at Tarantino fortrækker at arbejde analogt, men i hans nyere film er det dog, sine steder, gjort noget lækrere end vi ser det i PF. Men det er så også den eneste anke jeg har … en anke så lille, at jeg ikke burde nævne det, thi det var ikke noget jeg hæftede mig ved før efter mange gennemsyn. Alt spiller sammen, ikke en fod bliver sat forkert. Samtidig er det kaotisk, rodet og beskidt, også sprogbruget, på den absolut fede måde. Men også en måde som er svær at gøre det på anno 2021, altså med hensyn til sprogbruget, desværre.

Filmens soundtrack sidder jo, som altid ved Tarantinos film, lige i skabet. De fedeste skæringer fra 50’ernes, 60’ernes og 70’erners sejeste albums. Ovenikøbet var der fyret dejligt op under højttalerene denne eftermiddag i Cinemateket, så soundtracket og den øvrige lyd kunne i den grad både høre og føles.

KONKLUSION – PULP FICTION

Det rygtes at Tarantino sidder og arbejder på et manus til Kill Bill Vol. 3. Men skal Tarantino instruere og har han fået Uma Thurman med på holdet igen? De to ragede på den eller anden måde uklar efter Kill Bill Vol. 2, men de skulle være begyndt at kommunikere igen. Uma kunne også godt bruge en succes igen, thi efter Kill Bill-duologien, har hun sandt og sige ikke været med i ret mange fantastiske film. Vi kan ikke gøre andet end at vente og håbe. Anyways, selvom Pulp Fiction fejrer 27-års fødselsdag i år … eller netop fordi det er tilfældet, beholder den klart sine seks stjerner.

Læs mere om Pulp Fiction på IMDb.