Orphans or Orpheus?

For at fejre Dagmar’s 80-års fødselsdag, tog vi ind til dagens tidlige forestilling, for at se vinderen af årets Oscar for bedste film, Green Book. I anledning af den runde dag, var der halv pris på billetterne. Og selvom jeg kun har set 5 af de otte nominerede film i denne kategori, tvivler jeg ikke et sekund på at vi har med årets bedste film (2018) at gøre her. Ud over halv pris, var der såmænd også en lille skålfuld chokoladekugler til alle der så filmen på dette tidlige tidspunkt. Så kunne vi lige holde den kørende til frokosten skulle indtages på Sticks’n’Sushi 🙂

Green Book er en roadmovie af allerhøjeste karat, som skildrer den virklige-ish historie om det uventede venskab der opstår mellem en sofistikeret afroamerikansk musiker, som i øvrigt også er bøsse, og en italiensk-amerikansk lettere anløben mand fra arbejderklassen i 60’ernes USA. Da Dr. Donald Shirley skal på turné fra New York og ned gennem landets sydstater, hyrer han den snævertsynede og altid sultne udsmider, Tony Lip, som chauffør. Med på turen har de The Green Book, som er en guide til hvilke hoteller og restauranter, der vil tage imod afroamerikanere. Til at begynde med, er turens største udfordring, hvorledes de to skal kunne holde hinanden ud i de otte uger turen skal vare, da begge to sidder med en bunke fordomme om hinanden. Det viser sig dog hurtigt, at de hurtigt kommer på bølgelænge, og samtidig kan lære hinanden noget …

Green Book – First stop, Titsburgh!

Green Book foregår i 1962, et år før præsident Kennedy blev slået ihjel, og hans bror, senatoren, spiller en væsentlig rolle i filmen! Rejsen fra New York og ned gennem sydstaterne, viser med alt ønskelig tydelighed hvilke raceproblemer amerikanerne sloges med så sent som i 1960’erne … ja, de slås jo så desværre stadigvæk med dem, i en hvis udstrækning.

Viggo Mortensen leverer en af karrierens bedste, mest elskelige og uden tvivl sjoveste præstationer som den storsnakkende Tony, der har et hjerte af guld, men ikke ejer skyggen af finesse. Over for ham ses den ligeledes glimrende Mahershala Ali, der vandt en Oscar for sin præstation i Moonlight, som jeg så ikke har fået set. De to forstår, til at begynde med, virkelig at bringe hinandens pis i kog, men det ender næsten i en bromance, uden at filmen dog ryger helt over i den platte grøft 🙂

Cast & Crew

Viggo Mortensen var nomineret til en Oscar for sin rolle som problemløseren Tony “The Lip” Vallelonga, der pludselig får brug for et nyt job. Han fik ikke den Oscar. Den gik i stedet, helt uforståeligt, til Rami Malek for sin portrættering af Freddie Mercury i Bohemian Rhapsody. Viggo blev også snydt for Oscaren for sin hovedrolle i Captain Fantastic. Nu må det da snart være hans tur. Mahershala Ali, derimod, fik, helt fortjent, Oscaren for årets bedste birolle som Dr. Donald Shirley, der måde er en sublim musiker og en ægte sprogekvilibrist 🙂

Instruktøren Peter Farrelly, er jo primært kendt for totalt fjollede komedier som Dumb and Dumber og There’s Something About Mary, viser sig sagtens at kunne lave en biografisk og seriøs-ish film, som er oppe at køre på de helt store dramatiske nagler … 

Billede & Lyd

Musikken i Green Book er genial. Både den musik som Donalds trio leverer, men også al mellemlægningsmusikken er top notch. Klipningen er blød og lækker, og dermed passende til filmens tone, som trods det alvorlige emne, er let og elegant. Man føler sig til tider, og her tager jeg (nok for) store ord i munden, hensat til et helt Hitchcock’sk univers.

Konklusion – Green Book

Af de fem (ud af otte) Oscarnominerede film fra filmåret 2018, jeg har set, er Green Book klart den bedste. Den runder de 2 timer (130 minutter), men man keder sig ikke et eneste sekund. Den er velspillet, velredigeret, velinstrueret, musikken er god, emnet er (desværre) stadig aktuelt, filmen er lækker for øjet, og så er der dialogen, som er for sjov, på den underfundige og underspillede måde. Altså, selvom Green Book måske ikke er et decideret mesterværk, sniger den sig alligevel op på seks små stjerner.

Læs mere om Green Book på IMDb.